Om fortidligt.dk
Fortidligt.dk henvender sig til forældre, bedsteforældre og andre pårørende til for tidligt fødte børn.
På siden vil du kunne finde artikler om neonatologi, finde andre du kan udveksle erfaring med på forummet og stille spørgsmål til sundhedsplejerske Mette Breede, som har arbejdet med børn, der er født for tidligt, i 25 år.
Projektet fortidligt.dk
Fortidligt.dk er en del af vores bachelorprojekt på Center for Journalistik, SDU, som produceres i oktober til december 2006.
Hjemmesiden danner baggrund for en bogproduktion, som finder sted i løbet af 2007, derfor håber vi på mange input fra både forældre, pårørende og andre, der har en interesse og viden om for tidligt fødte børn. Du kan læse mere om bogen længere nede på siden.
Har du spørgsmål om projektet, hjemmesiden eller bogen, kan du sende en mail på
kontakt@fortidligt.dk
Mette Breede er sundhedsplejerske og har i mange år interesseret sig for præmature børn, både privat og professionelt.
Interessen for de små startede i 1980, da en af hendes veninder fødte for tidligt, og Mette Breede begyndte at komme meget på neonatal-afdelingen. Herefter uddannede hun sig til sundhedsplejerske, og de næste 15 år beskæftigede hun sig med for tidligt fødte i sit arbejde.
I dag er Mette Breede rådgiver for forældre til for tidligt fødte.
Ved at skrive til
ekspert@fortidligt.dk kan du få svar fra Mette, hvis du har spørgsmål om børn, der er født for tidligt.
Kir Klysner er født og opvokset i Odense, hvor hun siden 2003 har læst til journalist. Kir er færdig med sin bachelor til januar, hvorefter hun fortsætter endnu to år på universitetet for at læse til cand.public.
Kir er gift med Rune, men har ingen børn. Erfaringen med børn kommer hovedsageligt fra Kirs familie, samt fra bøger og samtaler med forældre og eksperter.
I 2005 fødte et vennepar deres datter for tidligt efter en svangerskabsforgiftning. Her startede ideen til projektet.
Signe Rosendal Rasmussen kommer oprindeligt fra København, men har over de sidste tre år boet både i Odense og Århus.
Hun begyndte på journalistuddannelsen i Odense i 2003, og er færdiguddannet i januar 2007, hvorefter adressen endnu engang flyttes til Århus.
Signes egen erfaring med børn og selve det at være gravid og føde, er meget begrænset, da hun ikke selv har børn. Hendes viden kommer fra bøger og samtaler med eksperter og forældre.
Tyvstart på livet
Hjemmesiden er blot en del af vores projekt om for tidligt fødte. Ved siden af arbejder vi på en bog om samme emne.
Bogen, som får titlen ”Tyvstart på livet”, kommer til at bestå af personhistorier, som hver især fortæller noget specielt om udfordringer og erfaringer med præmature børn.
Hvis du har erfaring med for tidligt fødte børn, enten som forælder eller hvis du selv er født før tid, og vil fortælle din historie, så vil vi være glade for at høre fra dig. Har du input, kommentarer eller spørgsmål, så send en mail til
tyvstart@fortidligt.dk.
Fotos
De fleste fotos på fortidligt.dk kommer fra fotodatabasen
sxc.hu. Vi siger stor tak til de mange fotografer.
Al copyright på billederne tilhører fotograferne eller
sxc.hu, medmindre andet er angivet.
Teknikken bag
Per Lund har programmeret det system der ligger bag fortidligt.dk. Han er uddannet datanom og arbejder til dagligt som systemudvikler i Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger.
Som sidegesjæft driver han firmaet PL Webdesign/ Tripio og en hundepension sammen med sin kæreste Betina i Barrit ved Juelsminde. Læs mere om Trueslund Hundecenter på
www.truelslund.dk